Trailer info

Tilbage til: Maskintrailer Beavertail

Beavertail – info

MAXI-LOAD “Beavertail”

Helt ny maskintrailer med ekstra lav opkørsel

Baseret på den stærke platform fra maskintrailerne, kommer nu en trailer til transport af maskiner og lifte med ekstraordinær lav frihøjde.
Med en læssehøjde helt ned til 29 cm, klares al opkørsel uden besvær, hvad enten der er tale om sakselift, gravemaskine på bælter eller lignende.

Begge modeller er en del af Maxi-Load programmet. Det betyder kraftige bladfjedre samt helsvejset og varmgalvaniseret chassis.
Beavertail maskintraileren kendetegnes yderligere ved de to forskydelige bagramper. Det giver mulighed for bagudvendt udhæng og tilpasset vægtfordeling.
Det sikrer gode køreegenskaber.

De justerbare bagramper er samtidig med til at give traileren ekstra lastevne, da de er lettere end en hel bagrampe.
Justerbare støtteben på ramperne, sikrer stabil støtte af traileren ved af- og pålæsning.

Af standardudstyr kan nævnes kraftige trædeplader på siden af traileren, kraftige ind- og udvendige surringsøjer, reservehjul og kraftigt næsehjul.
For bedre synlighed under kørsel er traileren udstyret med LED positionslygter i front samt LED slingrelygter på gummiarm i bag.

I front på traileren er der monteret en kraftig skovlholder, der ved kørsel med lift er oplagt til montering af el-spil.
For at styrke traileren yderligere kan hel alu-dørk bund tilkøbes.
Det er med til at forlænge finérbundens levetid betragteligt.

Begge modeller tilbydes også med høje 14” hjul, samt de ekstra stærke og grove 13” Savero hjul.
Særdeles velegnet i ujævnt og mudret terræn, hvor større frihøjde ønskes.

 

Standard udstyr alle modeller:

  • Kraftige sideværts justerbare bagramper
  • “Knækket” bagende (beavertail) for let opkørsel af materiel
  • Næsehjul ekstra kraftigt
  • Stærke hjulskærme i alu-dørk plade
  • Parabolske bladfjedre der sikrer styrke og høj komfort
  • Platform foran på kassen til graveskovl og lignende
  • Ekstra lav læssehøjde fra kun 29 cm.
  • Skærmbeskytter og kraftig trædeplade indbygget langs ladkanten
  • Ind- og udvendige bindeøjer
  • Reservehjul med beslag

 

Ekstra udstyr alle modeller:

(Se priser under hver model)

  • Aluminiumsbund til alle modeller (anbefales)
  • 2 store nedbyggede surringsøjer
  • LED lygtesæt inklusiv kontrolboks
  • 13″ terrænhjul
  • 14″ højprofilhjul